Morten Skrøder Lund, født 1980, Danmark, studerede ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2003 til 2009.

Som mixed-media kunstner, er Skrøder’s praksis en blanding af maleri, skulpturelle værker, lysinstallationer og lydkunst. Et centralt tema i hans arbejde er, at det passive/aktive ikke er hinandens modsætninger. Skrøder oplever fx. kunstværket som passivt og arbejder kunstnerisk med materialet, med opmærksomheden rettet mod det, som kan tildækkes, og stadig være tilstede. I processen bliver et maleri sommetider til en skulptur, og hans interesse ligger i det forhold at selvom volumen vokser kan indholdet godt være fladt. I sin praksis er Skrøder ligeledes interesseret i det passive/aktive forhold mellem materialerne. Hvordan ting henholdsvis udligner hinandens betydninger eller forstærker dem. I sit arbejde med lyd er hans forhold til lydforstærkning mere konkret forbundet med materialet – at amplificere noget, ”ikke-fysisk-rumligt(lyd)”, med en maskine som fylder noget. Deraf opstår hans interesse i at organisere og komponere materialet på en åbenlys bevidst måde, for at kunne skabe et rum for det mere abstrakte møde mellem det æteriske og massive. Stilen ligger i tanken, ikke i de visuelle ligheder. Forholdet til materialet er på samme måde meget fysisk og konkret.




Curriculum Vitae - Morten Skøder Lund

 

Der er fejl på al billedinformation - Korrekt info kommer snart...