|
|
| |
CHRISTOFFER MUNCH ANDERSEN
TO
THE EDGE er en udstilling af Christoffer Munch Andersen der vises på
Henningsen Contemporary fra den 13. november – 18 december 2009. FARVE-SPEJLING-GEOMETRI Udstillingen
består af en serie store malerier, der hver især er en realistisk
afbildning af et objekt skaleret op i format. Alle værkerne refererer
til én farve eller et farvesystem. Spejling indgår enten direkte som i
malerier af metaldåser, en indkøbskurv af blankt plastik og dens
selvspejling eller som to kaffefiltre der spejler hinanden i et
dobbeltværk, en plastik kødbakke der er symmetrisk på alle leder og
bunden af en frugtjuicekarton hvor det trykte mønster gentages langs
kanten. Alt er komponeret stramt og styret af geometriens love. Kvadratet, cirklen, trapezen. TO THE EDGE henviser til motivets kant, som går helt ud til rammekant og bestemmer maleriets form. Udstillingen
forholder sig til Stilleben – genren i den traditionelle nederlandske
betydning med en opstilling af døde ting i interaktion og med skjulte
betydninger. Her på udstillingen forestiller hvert maleri én
genstand og samspillet opstår i visningen i galleriets rum, så
beskueren er midt i en Stilleben med objekter fra et basalt indkøb fra
et supermarked. TO THE EDGE henviser til grænsen og mødet
mellem maleriske genrer, metoder og problematikker. Realisme,
konstruktivisme, minimalisme og abstraktion udveksler positioner.
Værkerne
på udstillingen fungerer enkeltvis og i dialog og bliver en
installation, som presser stilleben – genren til det yderste.
|
|
|
|
|