|
|
| |
MEANWHILE Oscar Berglund
MEANWHILE – i mellemtiden – antyder et pauserum, mens tiden, handlingen, forskydes til et ”andet” rum eller en ”andens” øjeblik. To fysisk uforenelige, men dog samtidige tilstande, der imidlertid får en radikal ny betydning i computerens virtuelle verden. Steder, fænomener eller øjeblikke udenfor vores eget fysiske miljø kan øjeblikkeligt gøres tilgængelige for os i en form for elektrooptisk univers. Vi kan netop forsvinde ind i det ”andet” rum eller den ”andens” øjeblik, og for en stund lade det smelte sammen med vores egen oplevede ”virkelighed”.
Retro-nostalgi og low-tech æstetik I Oscar Berglunds univers kan man ikke undgå at bemærke elektrooptikkens essentielle tiltrækningskraft, der umiddelbart ligger som en underliggende tilstand – en selvrefererende tilflugt, som tydeligt udgår fra en drenget retro-nostalgisk kærlighed for og fascination af low-tech æstetikken i computergrafikkens og sci-fi kulturens tidlige år.
En virtuel rejse ud i rummet Som en initierende indgang til udstillingen hos henningsen contemporary finder vi således to store malerier, der udtrykker Berglunds karakteristiske formelle og æstetiske valg, som har rødder i postpop’ens farverene grafiske billedverden. De er begge udført i forskelligt farvede tape-baner. På det ene er titlen ”MEANWHILE” skrevet med store pixellerede bogstaver hen over lærredet og på det andet ser vi ”The Mothership” fra det tidlige arkadespil Space Invaders. Og fra et lysende reklameskilt for hjemmesiden ”Problem Production”, som Berglund har fået oprettet til lejligheden, opfordres de besøgende til at konkurrere om pladserne på en klassisk high score-liste, der både kan spilles online hjemmefra eller på udstillingen fra en sofagruppe midt i udstillingsrummet. Fra denne intime, hjemlige sfære synes Oscar Berglund således at sætte scenen for en virtuel rejse ud i rummet. Lange farvede lysstofrør bryder ned som laserstråler fra loftet i den ene ende af galleriet, og i den anden ende inviteres vi ud på en rumrejse af to store videoprojektioner, der hhv. viser en animeret stjernehimmel og en tekstdialog fra scenen i Stanley Kubricks 2001, netop der hvor Dave slukker for computeren Hal, og teknologien kollapser.
Møder i pauserummet Således synes Oscar Berglund i denne udstilling at ville synliggøre pauserummet – den tid vi anvender, når tankerne mere eller mindre bevidst flyver væk fra hverdagens virkelighed. Det fristende her er således også etableringen af de forskelligartede møder ”i mellemtiden” og den kunstneriske organiseringsform. Rummet og tiden fortættes – allestedsnærværelse, øjeblikkelighed og den endegyldige eskapisme har her allerede udpeget sin æstetiske form: Fra det simple tidsfordriv i computerspillenes interface mellem spillere, til sci-fi fantasmer om liv og andre aktiviteter ude i universet.
|
|
|
|
|